Kasper Le Fevre (født 23. juli 1981 i København) er en dansk skuespiller og komiker. Han er medlem af impro-comedy-gruppen Specialklassen. Le Fevre er uddannet fra Det Danske Musicalakademi 2000-2003. I 2005 modtog Kasper Le Fevre en Reumert Talentpris for sin rolle som Sonny i Grease. Sammen med Specialklassen var Kasper Le Fevre med til at give impro-comedyen et comeback på den danske comedyscene. Med utallige tv-optrædener som i Zulu Comedy Galla 2011, hvor Specialklassen optrådte og var nomineret til Läkerols Talentpris. Le Fevre blev gift med skuespilleren Trine Gadeberg den 15. december 2014 på Københavns Rådhus. De blev viet i Christians Kirke i København den. 23. august året efter. Kasper Le Fevre er frimurer. Han meldte sig ind i foreningen Den Danske Frimurerorden den 2. marts 2015