I Det store indbrudseksperiment følger vi i dette program to familier fra Greve syd for København, der ser hvordan indbrudstyve bryder ind i deres allerhelligste - deres hjem. Selvom Heidi og Allan har to store labradorhunde, får de stjålet alt fra børnenes konfirmationssmykker til dyr vin. For at forsøge at undgå at familierne igen skal opleve den ekstremt ubehagelige oplevelse at få indbrud, bliver de to familier præsenteret for tre konkrete metoder til at sikre deres hjem og værdier. Men hvilken sikring der mest effektivt vil holde tyve ude bliver testet i Det store indbrudseksperiment, når to andre tyve forsøger at bryde ind hos de to familier.