Det er lang weekend, men hverken Lewis eller Hathaway får tid til at nyde den. Makkerparret må nemlig i arbejdstøjet, da en mand findes myrdet ved et af Oxfords universitetskollegier. Mordofret, Ethan Croft, deltog i en quizweekend sammen med elleve andre quizentusiaster. Croft pralede med sin viden og flirtede med alle og enhver, men var det nok til at skaffe ham dødsfjender?