I Egypten kæmper Olau for at vinde Anes tillid, men han bliver selv ramt af jalousi, da hun tager på sejltur med den flotte dykkerinstruktør, Sekani. Senere, i et beduintelt ude i ørkenen, forudsiger en gammel spåkone de to kriseramte kæresters fremtid. Imens finder Mads ud af, at Emil har været sammen med Annika og bliver rasende over, at han har brudt deres aftale. Hjemme i lejligheden har Øland svært ved at forstå Louise og frygter, at hun vil mere end bare være venner.