Jonatan tager et tilbageblik, til dengang refleksbukser og eurodance fyldte dansegulvene, Holger og konen lige havde sagt nej til unionen, og en samlet europæisk hær var de politiske yderfløjes absolut værste mareridt. Det viser sig, at mindst et af de tre 90'er-fænomener har fået en renæssance. Vores politikere lader til at have fundet en gigantisk krukke med guld, så vi kun ni år for sent kan gøre os forhåbninger om at rykke ud af NATO's skammekrog, og TPS' reporter, Camilla, undersøger, om en krig mon er godt eller skidt for den grønne omstilling.